Sport, management og events

Grundlagt 1999

 


Garda Gravel Camp 23.- 26. okt.

 

kr. 8995,-


INKLUDERET I PRISEN

Transport af cykel og en sportstaske Ballerup – Gardasøen t/r. 
Din gravel cykel og din bagage indleveres hos VSOK, Malmparken 6, 2750 Ballerup søndag den 20/10 i tidsrummet kl. 14.00 til 15.00.


Bustransport fra Milano lufthavn - Parc Hotel di Castelnuovo t/r 
Vi bliver hentet i bus i Malpensa lufthavn, chauføren vil have et skilt med VEGGERBY SPORT & KULTUR.


Parc Hotel di Castelnuovo **** Dejligt hotel som ligger tæt på de ruter, vi skal ud på.


Enkeltværelse - alle har eget værelse.

4 dage/3 nætter Med lidt held kan vi nå en kort tur på ankomstdagen, så vi håber på 4 dage på cyklen. Vi kører på gravel cykler og kører i skov og på stier. Der bliver lagt op til 2 grupper hver dag.

Halvpension ( morgenmad/ aftensmad på hotellet / buffét ) Vi får morgenmad og aftensmad på vores hotel. Det er buffét, så du skal nok blive mæt. Vin og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen, så dette skal du selv afregne før afrejse.


Frokost undervejs på cykelturene. Vi finder steder undervejs, hvor vi kan spise. Måske bliver det en frokost pakke, som bliver kørt ud til os, men frokost får vi – drikkevarer for egen regning.


3 dage med guidede cykelture på grus med Jens Veggerby og lokale guider fra Gravel Club. Vi skal ud på spændende steder, hvor ingen af os har cyklet før, nemlig flotte stier og skove i området ved Gardasøen. Derfor har vi lokale guider med os, så vi oplever Garda på en hel unik måde.

Unikt besøg på Colnago fabrikken i Cambiago på ankomstdagen. Vi starter vores tur med at køre direkte ud til Colnago fabrikken og se ”de hellige haller”, som ellers ikke er offentligt tilgængelige for menig mand. Er du i marked for en ny gravel racer eller en gængs Colnago racer, så kan du handle direkte på fabrikken. Skal du bruge cyklen til turen, er det vigtigt, at du bestiller den hos os i rigtig god tid, hvis vi skal kunne nå det. Hvis vi er rigtitg heldige er den gamle Ernesto Colnago på sit kontor, hvilket er et museum i sig selv.


Pris kr. 8.995,- (tilmeldingen er gyldig, når rejsen er betalt) Når din indbetaling er registeret er din tilmelding gyldig. Vi har MAX 25 pladser på turen, og den gennemføres KUN ved minimum 15 tilmeldte senest den 5/9.

Betaling skal ske til konto : 7312 - 0001026600

Tilmelding på info@vsok.dk



IKKE INKLUDERET I PRISEN


Fly København-Milano t/r (fly, du skal booke, er SAS 23/10 kl. 08.25 – 10.30 København-Milano Malpensa / EASYJET 26/10 kl. 17.30 – 19.35 Milano Malpensa-København (kun håndbagage).
 

Det er vigtigt, at du selv booker din flyrejse, og det er vigtigt, at du booker netop de oplyste afgange, da det er til disse, at vores bustransport er gyldig.

Ønsker du andre flyafgange, er du selv ansvarlig for at finde transport til hotellet mm.

Vi tager din cykel og din bagage med i vores kassebil, så du skal KUN booke din billet med evt. håndbagage. Dermed er du hurtigt ude af lufthavnen ved ankomsten til Milano Malpensa
.

Drikkevarer til maden og minibar etc. Det, du drikker eller generelt ekstra services på turen er ikke med i prisen, så ønsker du vin eller andet godt, er det ekstra og du skal selv sørge for at afregne inden afrejse.

Evt. cykelleje 
Hvis du ikke har egen gravel cykel er vi i gang med at undersøge, om der er steder, hvor det er muligt at leje. Lejen er ikke med i prisen for turen.

KONDITIONER 


Vi har et absolut max på 25 pladser på denne tur, så skynd dig at tilmelde dig.

Turen gennemføres KUN ved minimum 15 tilmeldte pr. 5.9.2019.

Vi kan ikke gennemføre turen, hvis vi ikke opnår minimum 15 tilmeldte inden den 5/9.

Har du tilmeldt dig og turen aflyses, tilbagebetaler vi naturligvis dit indbetalte beløb.

Mht. flybillet er det dit eget ansvar evt. at tilkøbe afbooknings-mulighed.



LÆS BETINGELSER